23948sdkhjf

Svane College uddanner 100 køkkenkonsulenter hvert år

Øget konkurrence om de gode medarbejdere i køkkenbranchen.

Svane Køkkenets er inde i en god udvikling med butiksåbninger og nyansættelser af medarbejderne i kædens 28 danske butikker.

Samtidig sker der en naturlig afgang, og det sætter tilsammen fokus på rekruttering af dygtige køkkenkonsulenter.

For at give de nyansatte den bedste start har kæden etableret sin egen uddannelse ”Svane College”, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Konkurrencen om at rekruttere de dygtigste medarbejdere til vores køkkenbutikker er hårdere end tidligere. Vi tilbyder derfor nyansatte et kvalificerende uddannelsesforløb, som tilpasses individuelt til den enkeltes baggrund og kompetencer, siger kædechef Torben Nielsen fra Svane Køkkenet.

 Svane College tilrettelægger et fire måneder langt uddannelsesforløb for de cirka 100 konsulenter og salgsmedarbejdere, som hvert år starter i et job i Svane-kæden.

De kommer med forskellige kompetencer og baggrunde som arkitekter, tømrere, indretningskonsulener, sælgere fra mode- og interiørbranchen eller køkkenbranchen.

Alle får udarbejdet en individuel uddannelsesplan – en såkaldt onboardingplan - tilpasset den enkeltes kompetencer.

- Med vores helt egen uddannelse sikrer vi, at vores konsulenter er klædt bedst muligt på til mødet med kunderne og til at rådgive dem om indretning af deres nye køkken, bad eller opbevaring, som vi ved, er en meget stor beslutning for den enkelte familie, understreger kædechefen.

Svane College uddannelsesprogram indledes med to uddannelsesforløb på kædekontoret på fabrikken ved Holstebro, hvor konsulenter foruden konkrete kompetencer inden for salg, tegneprogrammer og IT-systemer indføres i det særlige Svane-DNA:

 Det er vigtigt at lære vores kultur og måde at agere på. Konsulentens opgave er at skabe tillid hos kunden og udarbejde en velfungerende og kreativ indretningsløsning. Vi har vores helt egen tilgang og formel på det der i sidste ende gør det let for kunden at vælge Svane Køkkenet, siger kædechef Torben Nielsen.

Når konsulenten er tilbage i butikken, fortsættes uddannelsen efter en personlig plan, som bl.a. indeholder tre intense salgskurser, der er med til at klæde hende eller ham på til en professionel håndtering af kunderne og de daglige opgaver i Svane-butikkerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078