23948sdkhjf

Ekspert om butiksdød: Brug pengene på at uddanne personale

Det er billigere at lave kompetenceudvikling end at omforme gågaden fysisk, og det er mere effektivt, mener ekspert.

I Odense alene er 73 butikker forsvundet fra centrum i løbet af de seneste fem år, og det har fået Fyens.dk til at kontakte en ekspert i detailhandel for at høre hans gode råd. 

Torsten Bo Jørgensen er forfatter til bogen Butikker og Byliv, som han skrev for Cowi i 2016. Bogen præsenterer "en værktøjskasse til udvikling af levende bymidter". 

Torsten Bo Jørgensen pointerer, at i kampen med nethandlen, så er det vigtigt, at de fysiske butikker tilbyder noget ekstra udover en god pris. 

Hvis butikkerne skal overleve, så er det vigtigt, at kunderne får en god samlet indkøbsoplevelse, når de går en tur i gågaden, forklarer han. 

- Grundlæggende er det lidt en udfordring for kommunerne, at de er så afhængige af kompetencer hos helt andre aktører. Man kan godt som kommune gå ud og investere en masse penge i at lægge granit i en gågade eller stille flotte bænke op, men hvis den oplevelse, man får som kunde, når man går ind i den enkelte butik, er dårlig, kommer man ikke igen, siger Torsten Bo Jørgensen.

Han råder kommunerne til at sætte ind med kompetenceudvikling af butikspersonalet. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105