23948sdkhjf

Norsk pizzasucces vil åbne 40 steder i Danmark

Kæden har for længst forgyldt sine norske ejere
Den norske pizzakæde Pizzabakeren, der er en kæmpestor succes i hjemlandet, prøver nu for anden gang at få fodfæste i Danmark: 30. oktober åbner Pizzabakeren en butik i Hundige syd for København - og den skal efter planen bare være den første af mange.

Kæden håber på op imod 40 danske takeaway-steder i løbet af de næste fem år, oplyser Pizzabakeren, som tidligere forsøgt sig med et nu lukket pizzabageri i Esbjerg.

Siden Pizzabakeren blev grundlagt i Norge i 2003 er kæden vokset til over 175 franchisebutikker i Norge, 14 i Sverige, 1 i Kina og 1 i Spanien. Alene i 2017 blev der bagt over fem millioner pizzaer, og Pizzabakeren er nu den største pizzakæde i Norden med en omsætning sidste år på over 1 milliard kroner. oplyser virksomheden.

- Jeg glæder mig helt vildt til, at vi åbner og kan få solgt mange af de fantastiske pizzaer, siger Kurt Hansen Tjosevik, der er direktør i og en af folkene bag den danske afdeling. Med sig som investorer har han Allan Boie, Thomas Hovmand og Anya Hansen Tjosevik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109