23948sdkhjf

Skoringen har samlet næsten 80.000 kroner ind til Støt Brysterne

Alle Skoringens 110 butikker rundt om i landet satte i sidste uge alle sejl ind på at støtte op om årets Støt Brysterne Kampagne.

Det er første gang Skoringens butikker deltager i indsamlingen, som blev skudt i gang sammen med den officielle kampagnestart fra Kræftens Bekæmpelse. Det foreløbige resultat lyder på 79.170 kr., men beløbet bliver højere, for i Skoringens butikker forsætter indsamlingen frem til nytår, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- I Skoringen ønsker vi at støtte op om gode initiativer, der kan være med til at gøre en forskel for mange. Det er første gang vi deltager i Støt Brysterne Kampagnen, og vi har mærket stor opbakning fra vores selvstændige forhandlere og ikke mindst fra vores fantastiske kunder. Brystkræft er en sygdom, som berører mange danskere, og desværre har flere af vores selvstændige forhandlere også haft det tæt inde på livet, enten som pårørende eller som patient. Initiativet til at deltage i kampagnen kom faktisk fra en af vores forhandlere, hvorefter vi hurtigt fandt opbakning til tiltaget i resten af koncernen, fortæller Mille Toft, som er marketingchef i Skoringen.

Fra centralt hold blev der udpeget 6 forskellige sko og støvler, hvor Skoringen for hvert par, der sælges, donerer 30,- kr. til Støt Brysterne.

I kampagneperioden i sidste uge, havde Skoringen endda gjort det endnu mere attraktivt for kunderne at støtte op, ved at lægge en besparelse på 30 pct. oveni på de udvalgte modeller.

Det foreløbige resultat taler for sig selv.

- På bare en uge har vores kunder købt ikke mindre end 2639 par af de modeller, vi havde udvalgt til kampagnen. Det giver et foreløbigt resultat på 79.170 kr., som ubeskåret vil blive doneret til Støt Brysternes arbejde med bl.a. forskning af brystkræft. Og så kender vi jo ikke engang det endelige resultat endnu, siger Mille Toft Schou og fortsætter:

Pengene fra indsamlingen i Skoringen går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde med bl.a. forskning, patientstøtte og oplysning omkring brystkræft. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08