Ikea kommer til Bornholm
Når bornholmerne synes der er for langt til Ikea, må Ikea jo komme til Bornholm.
Og det gør de så. I hvert fald i en uge 43, hvor tre konsulenter vil rådgive interesserede bornholmere, skriver Bornholms Tidende.
Det er anden gang, Ikea sender konsulenter til Bornholm, fordi kæden oplever stor efterspørgsel på varerne fra sine bornholmske kunder.
Alligevel må beboerne på solskinsøen se langt efter et egentligt varehus.
– Desværre peger fremtidsudsigterne ikke på, at vi kommer til at åbne et varehus på øen, så derfor har vi fundet på et rigtig godt alternativ med vores rådgivningsservice, siger Kathrine Schytte Kittelsen, som er leder af køkkenafdelingen i IKEA Taastrup.