23948sdkhjf

Folk kom nærmest op at slås, da Tiger holdt fødselsdag

Flying Tiger Copenhagen fyldte 30 og satte alle priser ned til 10 kroner. Det førte til voldsomme scener flere steder i landet.

Jeannette Madsen, der er butikschef i Tigerbutikken i Bytorv Horsens, kalder det den værste dag i sin 23-årige detailkarriere. 

Den 10. oktober holdt Flying Tiger Copenhagen 30 års fødselsdag og satte midlertidigt alle priser ned til 10 kroner. 

Det førte til tumultagtige scener blandt andet i butikken i Horsens, fortæller stiften.dk

- Vi gik og glædede os i dagene op til og tænkte, at det bliver nok ligesom op til jul. Men det var fuldstændigt vanvittigt. Folk kom nærmest op at slås, og jeg vil sige, at det var samme tilstand som på Black Friday i USA. Bare værre. Vi måtte tre gange skride ind og dæmpe gemytterne. Vi råbte højt. Vi kunne ikke ringe til vagterne, for de ville ikke kunne komme ind, så vi måtte selv skride ind. Det var meget ubehageligt, fortæller Jeanette Madsen.

Også i City Vest i Aarhus udviklede det sig kaotisk med fysiske slagsmål, fortæller butikschefen, mens kæden selv dog kun vil bekræfte, at man måtte have hjælp af vagter i centret. 

Jeanette Madsen mener, at det var en fed idé til at hylde kædens stifter, men hun har også sagt til ledelsen, at det vil de aldrig være med til igen, fortæller hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094