23948sdkhjf

Her er Danmarks Bedste Handelsby 2018

Vejle vinder titlen som Danmarks bedste handelsby 2018, fortæller ICP i en pressemeddelelse. 

De hidtidige vindere har været Køge (2016), Vejle (2014), Roskilde (2012), Køge (2010), Aalborg (2008) og Holstebro (2006).

Deltagelse i konkurrencen krævede en tilmelding fra de inviterede byer og i alt 25 handelsbyer har tilmeldt sig.

I hver handelsby er gennemført 100 interviews med bymidtens kernekunder, dvs. kunder, der kommer i bymidten mindst én gang om måneden.

Herudover har en jury bestående af nøglepersoner fra branchen foretaget en bedømmelse af handelsbyerne på baggrund af et detaljeret spørgeskema udfyldt af de enkelte handelsbyer.

Her har handelsbyen detaljeret redegjort for, hvad der gør deres bymidte speciel samt hvordan der bliver arbejdet på at gøre handelsbyen attraktiv.

Juryen bestod af Berith Mavromatis – BM Arkitekter, Claus Ravn – RealDania, Dorthe Bjerre – Synergii, Jan Wentzel – Paw Sko, Mia Christiernson – Erhvervsstyrelsen, Nina Bang – Aarstiderne og Per Nyborg – ICP.

Kåringen af Danmarks Bedste Handelsby sker på baggrund af resultaterne af kundeinterview undersøgelsen samt juryens bedømmelser.

Kåringen er blevet gennemført i samarbejde mellem Detail Forum og ICP. 

Her er vinderne af de forskellige priser: 

Danmarks Bedste Handelsby 2018 
Vejle

Danmarks hyggeligste handelsby 2018
Tønder

Danmarks flotteste handelsby 2018
Sønderborg

Danmarks bedste markedsførte handelsby 2018
Aars

Danmarks mest servicemindede handelsby 2018
Køge

Danmarks mest innovative handelsby 2018
Aalborg

Følgende byer deltog i konkurrencen

Herning   ∙ Hillerød  ∙  Holbæk  ∙  Holstebro  ∙  Kgs. Lyngby  ∙  Køge  ∙  Middelfart  ∙  Nykøbing Falster  ∙  Næstved  ∙  Præstø  ∙  Ringkøbing  ∙  Roskilde  ∙  Silkeborg  ∙  Skive  ∙  Slagelse  ∙  Stege  ∙  Svendborg  ∙  Sønderborg  ∙  Tønder  ∙  Vejen  ∙  Vejle  ∙  Viborg  ∙  Vordingborg  ∙  Aalborg  ∙  Aars
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136