Irma sælger smil til fordel for syge børn
Den 4. oktober er det "Smilets dag".
Det fejrer Irma, sammen med SMILfonden, ved at sælge klassiske hjerteklistermærker med budskaber som Smil det smitter.
Klistermærkerne bliver solgt ved kasserne i Irmas butikker.
- Vi er vilde med, at Irma sælger SMIL-klistermærker og støtter vores arbejde for alvorligt og kronisk syge børn. Vi glæder os allerede til at kunne lave flere sociale arrangementer både på og udenfor hospitalerne for børn, som virkelig trænger til det, siger formanden for SMILfonden, Sisse Fisker.
Hele beløbet fra salget af klistermærkerne går til SMILfonden, som arbejder for at forsøde tilværelsen for kronisk og alvorligt syge børn, der tilbringer lang tid på de danske hospitaler.
- Irma har en lang tradition for at støtte, og samarbejde med, velgørende organisationer, og Irma hjerterne er et fint symbol for, at have hjertet på rette sted, siger marketingchef Rikke Hyldsberg Søgaard, Irma.
Hjerte-mærkerne findes ved kasserne i alle 70 Irma-butikker fra den 4. oktober.