23948sdkhjf

Nu genåbner Friis Shoppingcenter i Aalborg

Efter knapt to års renovering slår Friis Shoppingcenter dørene op til et helt nyt center med Magasin som ankerlejer, ny indretning, ny facade og en ny måde at tænke detailhandel på.

Den 20. september fejrer Friis Shoppingcenter Grand Opening af et gennemrenoveret og forvandlet center med masser af nye spændende danske og internationale brands og lækre spisesteder, der ikke tidligere har været at finde i Aalborg, herunder H&M Home og Det Grønne Køkken.

Efter 13 års fravær vender det populære stormagasin Magasin tilbage til Aalborg, som nu kan slå dørene op til en 7.500 m2 stor butik, der integreres som en del af Friis Shoppingcenter.

- At Magasin vender tilbage er et tydeligt tegn på, at centret følger den omkringliggende bys udvikling, og det styrker centrets profil som foretrukken shoppingcenterdestination i Aalborg. I takt med at Aalborg de seneste år har gennemgået en stor udvikling, har det også rykket ved indkøbsbehovene, som vi nu imødekommer, siger ejendomschef Eva Handest på vegne af Danske Shoppingcentre, der ejer Friis Shoppingcenter.

Danske Shoppingcentre udarbejdede sammen med DEAS, der bl.a. har været byggeteknisk rådgiver på renoveringsprojektet og stået for ombygningen af Magasins lokaler, en ny kommerciel strategi for Friis Shoppingcenter efter overtagelsen af administration og drift af centret i sommeren 2015.

- Friis Shoppingcenter havde masser af potentiale, men desværre også høj tomgang. Derfor var det centralt at finde et butikskoncept, som kunne tiltrække kunder fra hele regionen, og Magasin var den foretrukne ankerlejer. Herudover har vi haft fokus på familierne og de unge, som efterspørger oplevelser og et bredt udbud af butikker, og det har vi forsøgt at skabe via det rette butiksmix og tilførslen af nye spisesteder, siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør for Center Management og Key Accounts i DEAS.

Fornyelse af udtryk og design
Centret har fået helt nyt udtryk med ny facade og nye indgange, hvor de gamle karruseldøre er udskiftet med de mere majestætiske dobbeltdøre og en række store glaspartier. Via konstruktionen af den nye facade i en gyldenbrun tombak har Friis desuden fået et mere nutidigt og moderne design.

- I renoveringen af Friis Shoppingcenter har det været vigtigt at skabe en designhelhed og løfte centrets udtryk både ude og inde. Det har været et udfordrende projekt, da centret har holdt åbent i hele ombygningsperioden og specielle hensyn har skulle tages i forhold til de omkringliggende interessenter, siger Kristian Slaarup Kongstad, afdelingsdirektør for Teknik i DEAS.

Friis Shoppingcenter er ejet af Danske Shoppingcentre og administreres af DEAS, som har en portefølje af shoppingcentre fordelt over hele landet.

Kort om projektet

  • Byggeperiode: 2016-2018
  • Antal ombyggede m2: 7.500 m2
  • Et udvalg af de seneste nye butikker og spisesteder: Jysk, Magasin, Sport24, Anettes Sandwich, D'let og Det Grønne Køkken
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11