Elisabeth begik fejl i Ikeas scan-selv-kasse: Beskyldt for tyveri
Det var én af de dage, hvor hun bare skulle være blevet hjemme. Men alligevel tog Elisabeth i Ikea.
- Jeg var frygteligt fortravlet den dag. Min hund skulle aflives, så mine tanker var alle mulige andre steder, siger Elisabeth til TV2 Østjylland.
Det er den sidste dag med tilbud på et tæppe, hun gerne ville have, så hun tog sin influenzaramte datter med i bilen, og sammen tog de på shoppetur i den kolossale blå terning med den gule påskrift i det nordlige Aarhus.
Det blev til et par reoler og to tæpper. Da de nærmer sig kasselinjen, kan Elisabeth ikke se, at de bemandede kasser er åbne.
- Så jeg måtte bruge scan-selv-kasserne. Og jeg er ikke vant til at bruge dem.
Kort tid forinden havde Elisabeth været igennem en rygoperation, så hun kunne ikke bære tunge ting. Derfor hjalp hendes datter hende med tæppet.
- Men jeg blev lidt forvirret over hvilken stregkode, jeg skulle scanne. Samtidig skulle jeg finde mit Family Card frem, så jeg kunne få rabatten. Det sagde bip, og så lagde vi tæppet tilbage.
Samtidig bemærker Elisabeth, at der bag hende er en Ikea-medarbejder, der holder øje med hende.
Ifølge varehuschef for IkeaAarhus, John Kristian Sørensen, er der altid personale i det område. Og der er også en almindelig kasse tilgængelig.
- Vi har altid medarbejdere tilgængelige i selvbetjeningsområdet, og det er altid med fokus på at servicere og hjælpe kunder, hvis der er behov for det, siger John Kristian Sørensen til TV2 Østjylland.
Men ekspedienten brød ikke ind, husker Elisabeth. Så de fortsætter deres med at scanne varerne, indtil displayet viser, hvad Elisabeth læser som 1242 kroner.
Hun betaler og går med sine varer. Men da de er lige ved at gå ud, bliver de stoppet af ekspedienten, der gerne vil se bonnen. Og til Elisabeths overraskelse ser hun, at bonnen ikke viser 1242 kroner, som hun troede, men derimod 242 kroner.
- Der er slet ingen tvivl om, at det er mig, der har begået en fejl. Jeg har ikke set mig for, siger Elisabeth.
Men hun bliver eskorteret ind på kontoret. Her bliver hun flankeret af to Ikea-medarbejdere. De gennemgår overvågningen, og beslutter, at Elisabeth har begået butikstyveri. Hun bliver forevist et dokument, som hun skal underskrive.
I det står, at hun har forsøgt at forlade butikken uden at betale for varen. Det giver Elisabeth dem medhold i.
- Ja, det erkender jeg. Det er en fejl, og jeg beklager dybt og inderligt, og jeg vil gerne betale for tæppet, for jeg skal bruge det, siger Elisabeth.
De laver en politianmeldelse, men ifølge Elisabeth bliver hun aldrig forholdt, at hun netop har skrevet under på, at hun har begået butikstyveri.
- På det tidspunkt var jeg holdt op med at høre ordentligt efter, hvad de sagde. Det var som om, det foregik i en tåge. Jeg kunne ikke forstå, at det ikke er muligt at begå en beklagelig fejl i en scan-selv-kasse, og så ikke kunne rette op på den.
Elisabeth er blevet politianmeldt for butikstyveri, og et år senere bliver hun præsenteret for et bødeforlæg på knap 2000 kroner.
- Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i. Det kan ikke være rigtigt, at fordi du glemmer at scanne en vare, at så er du butikstyv? Hvad så når kassedamen fejlagtigt slår en vare dobbelt ind, skal hun så anklages for at stjæle fra dig? Jeg synes, det er moralsk forkert.
Så Elisabeth ringer til politiet for at høre, hvordan hun skal forholde sig i den her sag.
Hun får at vide, at hvis hun mener, at hun er uskyldig, så kan hun prøve sagen i retten. Men én ting skal hun vide inden:
- Der er stort set ingen, der vinder de retssager. Det kunne jeg ikke bruge til særligt meget. Jeg var nødt til at fortælle min side af sagen, det fik jeg ikke lov til den dag inde i Ikea; jeg blev afbrudt konstant, og de syntes, at jeg så skyldig ud på overvågningen, så jeg havde ikke andre muligheder end at tage den i retten.
Den 29. august får hun prøvet sin sag. Elisabeth møder op i retten, og det samme gør et vidne fra Ikea. Hun skal selv stille spørgsmål til vidnet.
- Så jeg spørger hende, om det ikke er hendes pligt at hjælpe kunderne. Og hun indrømmer, at hun har set, at jeg har taget tæppet fra den ene side af scan-selv-kassen til den anden side, og den ikke har scannet ordentligt. Så kan jeg ikke forstå, at hun ikke hjælper mig, for så har hun set, at jeg har begået en fejl.
Retssagen ender, og Elisabeth får ret. Hun er uskyldig.
- Jeg vinder den retssag, og det er jeg rigtig tilfreds med. For jeg gik ikke i Ikea den dag for at stjæle et tæppe – overhovedet. Jeg begik en uheldig fejl. Varen blev ikke scannet ordentligt, og jeg kan ikke forstå, at man ikke kan begå den fejl i dag, uden at skulle igennem sådan et kæmpe menageri, siger Elisabeth.
IKEA har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag over for TV2 Østjylland.
Men i fremtiden kommer kunder til at klare sig selv.
Hvis du spørger CBS-professor og ekspert i digitalbetaling Jan Damsgaard, så er scan-selv-kasser langt fra den sidste bastion i selvhjælp.
Amazon Go har tre butikker i USA, hvor der ikke er nogle ansatte, og kunder ikke engang skal have pengene oppe af lommen.
Butikken er fyldt med kameraer og sensorer. Det betyder, at du som kunde blot går ind. Butikken registrerer, at du er den, du er, og så kan du ellers hive varer ned fra hylderne. Lige så snart varen er taget af hylden, har du betalt for den, og hvis du fortryder et køb, sætter du blot varen tilbage på hylden.
- Og det får vi uden tvivl i Danmark også, siger Jan Damsgaard til TV2 Østjylland.
Der er vi ikke nået til endnu i Danmark. Men vi er på vej i den retning, mener Jan Damsgaard.
- Det seneste nye er, at Fakta i få af deres butikker har fået klikkere i deres vogne, så varerne er bippet ind, når de ligger i din vogn.
Men avancerede fingeraftryksscannere er også i vælten. Ikke den slags der bare tager dit fingeraftryk, det ville være for nemt at stjæle. Læseren måler også blodgennemstrømning. Den finder dine unikke blodårer, det er dem, der er knyttet op på dit betalingskort.
Den dag for halvandet år siden, hvor Elisabeth kom hjem fra sin indkøbstur, fik hun endeligt betalt for sit tæppe. Men hun var tre uger om at få det ud af bilen. Synet af tæppet gjorde hende skidt tilpas, det mindede hende om politianmeldelsen. Men ind i hjemmet kommer det.
- Og da jeg så endelig pakker det ud, så kan jeg se, at der er et kæmpe hul i tæppet. Og det hul er der endnu, for jeg har ikke kunnet få mig slev til at returnere det, for så tror de først, at jeg ikke har haft råd til det. Så nu har jeg tæppe liggende her under spisebordet, der har kostet mig dyrt rent personligt, afslutter Elisabeth.
Elisabeth ønsker kun at stille sig frem med fornavn. Hendes identitet er TV2 Østjylland bekendt.
