23948sdkhjf

Vestjysk bryghus konkurs

Salg af bryggeriet er trukket ud - nu har kreditorerne mistet tålmodigheden

Efter 12 års ølbrygning er Mylius-Erichsen Bryghus i Hvide Sande begæret konkurs.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kreditorerne har mistet tålmodigheden med forsøget på at finde en køber til det kriseramte bryggeri. Derfor kommer konkursbegæringen nu, fortæller kurator i boet, advokat Jens Holm Bangsgaard, Herning.

Han skal nu lede processen med at klarlægge bryggeriets aktiver, og beslutte, hvorvidt dele skal sælges særskilt, eller om hele bryghuset skal afhændes til en ny køber.

Formanden for bestyrelsen i Mylius-Erichsen Bryghus, Ebbe Bøgh Dahl, håber man kan finde en køber til hele bryggeriet. Han fortæller, at man var tæt på at finde en køber, men kreditorerne løb tør for tålmodighed.

- I de 12 år, bryggeriet har eksisteret, har det ikke haft overskud; ølbrygnings-kapaciteten har ikke været til stede før nu. Det er selvfølgelig ekstra ærgerligt, at konkursbegæringen kommer nu, hvor bryggeriet endelig har fået den nødvendige kapacitet, siger han til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Kreditorer har nu fire uger til at gøre deres krav mod bryggeriet gældende.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062