23948sdkhjf

Hvem har Danmarks bedste kundeklub?

Ny undersøgelse viser, at Imerco giver sine medlemmer syv gange højere pointsats end Coop, men at Coop alligevel har kundeklubben med den tredjestørstårlige besparelse.

En ny undersøgelse foretaget af sammenligningstjenesten Mikonomi.dk konkluderer, at Imercos kundeklub, Imerco+, både er kundeklubben med den højeste pointsats samt kundeklubben, hvor den gennemsnitlige dansker kan opnå størst årlig besparelse.

I den modsatte ende af pointskalaen finder vi Coop, hvor medlemmer kan opnå en bonus på 1 pct. af deres indkøb.

Fødevarer er den kategori med det klart højeste forbrug, men Coop ender på en tredjeplads over samlede årlige besparelser.

Selv om det gennemsnitlige forbrug af fødevarer er tre gange større end med tøj, er der derfor større besparelser at hente i H&M Club end med et Coop-medlemskab.

Stor forskel på pointsatser

Resultatet af undersøgelsen er, at Imerco tilbyder sine medlemmer en pointsats, der er 7 gange højere end den hos Coop.

Der er dog stor forskel på vilkårene for pointene, samt hvornår disse udløses.

Hos Imerco optjener du point svarende til 7 pct. af beløbet, der handles for. Du kan bruge dine optjente point 31 dage efter de er optjent.

Som medlem af Coop foregår optjening af point helt anderledes - når du har handlet for 500 kr., udløses en rabat på 1 pct. på resten af dine køb i den pågældende måned. Hver måned starter du forfra.

De forskellige kundeklubber opererer med forskellige pointsatser og vilkår. Disse har Mikonomi.dk undersøgt og sammenlignet for at vurdere, hvor man får flest point for pengene samt, hvor stort et forbrug man skal have, før der er gevinst at hente.

Dit forbrug dikterer din besparelse

Mikonomi.dk har udregnet, hvor mange penge man, i bedste tilfælde, ville kunne opnå i rabat hos de respektive kundeklubber baseret på danskernes gennemsnitlige årsforbrug.

Her løb Imerco endnu engang med sejren.

Undersøgelsen viser, at man ville kunne opnå en årlig besparelse på 269 kr.

Til trods for, at undersøgelsen afslørede Coop som værende kundeklubben med den laveste pointsats, er dette kundeklubben, hvor medlemmerne optjener point hurtigst og lettest, da dagligvarer er det, man handler mest ind på årlig basis.

Coop udløser dog først bonus, efter du har handlet for 500 kr. hver måned.

Resultaterne viser derfor, at der trods det høje årsforbrug kun vil være 160 kroner at spare som medlem af Coop. Undersøgelsen konkluderer, at det kræver ekstrem loyalitet før, man som kunde opnår en mærkbar besparelse.

Club BR viste sig at være kundeklubben med den laveste årlige besparelse på blot 27 kr. baseret på danskernes gennemsnitsforbrug.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094