23948sdkhjf

Efter to år som Tvis-forhandler: Tonni er den bedste

Konstante forandringer med renoveringer både ude og inde har kendetegnet køkkenkæden Tvis’ butik i Skive, siden indehaver Tonni Jeppesen overtog i 2016.

Trods de mange tiltag i butikken har Tonni Jeppesen og hans kolleger dog holdt skruen i vandet.

Samtidig med de mange renoveringer af både butik, facade og parkeringsplads har forretningen i Skive formået at skabe en fremgang i omsætningen.

Den indsats skal belønnes, mener Tvis-kæden.

Tonni Jeppesen og og kollegerne i Skive er derfor kåret til ”Årets Tvis-butik”, oplyser Tvis-køkkener i en pressemeddelelse.

En stor satsning
Tonni Jeppesen har ti års erfaring i køkkenbranchen som køkkenkonsulent hos Køkkenforum Skive og HTH Køkkener.

Alligevel så han det som et stor beslutning at skifte fra konsulent til indehaver.

- Jeg gjorde mig mange overvejelser om, hvorvidt jeg skulle springe ud som selvstændig eller ej, siger Tonni Jeppesen, der allerede ved sin ansættelse i Køkkenforum i 2012 fik stillet muligheden for et generationsskifte i udsigt.

Her to år efter han tog springet er dog en stolt Tonni Jeppesen, der tager imod kåringen fra Tvis-kæden, som har 21 butikker fordelt over hele landet. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078