23948sdkhjf

Arla havde udfordrende første halvår

Vanskelige markedsforhold har bremset mejerigigantens fremdrift i årets første seks måneder

Første halvår af 2018 var for Arla Foods præget af udfordrende markedsforhold med et fortsat svagt britisk pund og en negativ udvikling i fedt- og proteinpriserne. I 2. kvartal 2018 begyndte priserne at rette sig.

Koncernens samlede omsætning steg 2,2 procent til 5,1 milliarder EUR, understøttet af vækst i salget af selskabets strategiske brands på 3,0 procent, drevet af solide resultater for Arla, Lurpak, Puck og Castello.

I første halvår 2018 opnåede Arla et årligt netto resultat der udgjorde på 2,2 procent af omsætningen mod 2,1 procent i andet halvår 2017. Selskabet forventer, at netto resultatet for helåret vil ligge inden for målsætningen på 2,8 til 3,2 procent af omsætningen.

Driftsomkostningerne steg i første halvår på grund af en revurdering af værdiansættelsen af varebeholdningerne på baggrund af ændringer i mælkeprisen, større salgsvolumen samt øgede inflationsdrevne omkostninger til energi og transport.

- Vi fik en hård start på 2018, hvor vi måtte handle hurtigt for at rette op på vores bundlinje, som var ramt af både et svagt britisk pund og ugunstige priser. Den hurtige indgriben betød, at vi var i stand til at forbedre lønsomheden og udviklingen i mælkepriserne i perioden. Opgaven er dog ikke slut endnu, og vi arbejder fortsat ihærdigt med at gennemføre vores transformationsprogram Calcium, som vil forbedre vores resultater yderligere, oplyser Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh.

I starten af året annoncerede Arlas ledelse transformations- og effektiviseringsprogrammet Calcium, som skal reducere selskabets omkostninger med 400+ millioner EUR. Allerede i første halvår 2018 leverede Calcium et positivt bidrag på 9,5 millioner EUR. For helåret 2018 forventer Arla et positivt bidrag på mindst 50 millioner EUR.

Arla forventer en omsætning for helåret 2018 på 10,0-10,5 milliarder EUR og en vækst i salget af brandede produkter i den højere ende af det tidligere kommunikerede mål på 1,0-3,5 procent.

Resultatandelen for 2018 ventes at være 2,8-3,2 procent.

- Uforudsigelige vejrforhold og volatilitet på markedet er desværre blevet mejeribranchens tro følgesvende, og den aktuelle situation lægger op til forsigtighed i de kommende måneder. Vi har imidlertid reageret hurtigt for at sikre, at Arla fortsat er et stærkt og konkurrencedygtigt andelsselskab for vores ejere, og at vi fortsat kan levere mejeriprodukter af høj kvalitet og fødevaresikkerhed som samtidig er bæredygtige til verdens voksende befolkning, slutter Peder Tuborgh.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078