23948sdkhjf

Lidl fejrede åbningen af ny butik i Hedensted

Ny Lidl-butik har som den første dagligvarebutik i Danmark et klimavenligt parkeringsareal.

Den nye Lidl-butik i Hedensted har haft nogle rigtig gode første dage i nye omgivelser på Dalbyvej, efter at dørene blev slået op for kædens butik nr. 115 i Danmark.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Det er vigtigt, at Hedensted også markerer sig som en driftig handelsby, og det er den nye Lidl her i Hedensted med til at markere, sagde Borgmester Kasper Glyngø, da han klippede den røde snor over, hvorefter de første kunder kunne træde ind i butikken.

Siden åbningen har et stort antal kunder besøgt den nye Lidl-butik, og interessen for butikken på Dalbyvej, og den nye klimasikrede parkeringsplads, har været stor.

Det glæder udviklings- og ejendomsdirektør for Lidl, Mads T. Nielsen. 

- I Lidl vil vi redefinere dansk discount. Det er først og fremmest at opfylde danskernes efterspørgsel og behov bedst muligt, men det er også at afprøve og teste nye løsninger, der kommer miljøet til gode. Med butikken på Dalbyvej fik vi en gylden mulighed for, som den første dagligvarekæde i Danmark, at afprøve om den klimavenlige permeable asfalt er den rigtige løsning for os på længere sigt på en parkeringsplads, siger han. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088