23948sdkhjf

Bilforhandlere atter i bunden i troværdighedsanalyse

Bilforhandlere er kun overgået af én faggruppe, når det handler om utroværdighed.

Danskerne lægger med stor tillid skæbnen i bibliotekarers hænder, når den rigtige bog skal udpeges. Og når vi bliver syge, er tiltroen til sundhedspersonalet stor.

Det viser en troværdighedsanalyse fra Radius, der har målt danskernes tillid til 26 forskellige faggrupper.

Jordemødre, sygeplejersker og læger anses ligesom i 2017 som de mest troværdige, mens journalister, bilforhandlere og politikere igen scorer lavest i undersøgelsen.

Radius' undersøgelse bygger på svar fra 2040 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 til 75 år. 

De er på seks parametre blevet bedt om at vurdere de 26 faggruppers troværdighed på en skala fra et til fem.

Fra bedst til værst

1: Jordemødre - 4,15.

2: Sygeplejersker - 4,01.

3: Læger - 3,95.

4: Politibetjente - 3,81.

5: Bibliotekarer - 3,78.

6: Ingeniører - 3,75.

7: Fysioterapeuter - 3,71.

8: Præster - 3,66.

9: Tandlæger - 3,57.

10: Psykologer - 3,54.

11: Soldater - 3,53.

12: Skolelærere - 3,49.

13: Hjemmehjælpere - 3,48.

14: Pædagoger - 3,44.

15: Revisorer - 3,42.

16: Buschauffører - 3,28.

17: Landmænd - 3,27.

18: Advokater - 3,26.

19: Socialrådgivere - 3,15.

20: Håndværkere - 3,13.

21: Embedsmænd - 2,97.

22: Bankrådgivere - 2,88.

23: Ejendomsmæglere- 2,56.

24: Journalister - 2,50.

25: Bilforhandlere - 2,38.

26: Politikere - 2,10.

Kilde: Radius.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105