23948sdkhjf

Cannabis-øl ikke lige om hjørnet for Carlsberg

Den danske bryggerigigant har ingen intention om at være first mover

I USA har Carlsbergs konkurrent Heineken lanceret en øl med cannabis, og ejeren af ølmærket Corona, Constellation Brands, har netop investeret milliarder i en canadisk cannabisproducent. Det skriver Fødevarewatch.

Men Carlsberg står ikke klar til at følge trop, selvom der for øjeblikket er en tendens til, at cannabis skal parres med adskillige fødevarer. Tendensen er nemlig kraftigst i USA, hvor Carlsberg ikke er aktive.

Viser det sig at blive en varig trend, står den danske ølproducent dog klar.

- Vi følger det tæt, men signalerne fra markedet er stadig for svage til at drage endelige konklusioner. Omvendt vil jeg ikke udelukke, at vi om et halvt år beslutter os for, at det er et område, vi ikke kan stå udenfor, siger koncernchef Cees 't Hart til FødevareWatch.

Originalartikel: https://finans.dk/protected/erhverv/ECE10814795/carlsberg-klar-til-at-rykke-hvis-cannabis-slaar-igennem/?ctxref=forside

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096