Hedebølge giver baghjul til dansk slagterigigant
Danish Crown er ikke alene presset af sommervarmen, men også de konsekvenser den europæiske hedebølge har for produktionen.
Slagterigiganten halter voldsom efter de tyske konkurrenter, og er nu mere bagud end de har været i 10 år, hvis man sammenligner svinekødsnoteringen mellem danske og tyske slagterier.
Det skriver finans.dk
- Hedebølgen medfører, at grisene vokser langsommere. Det har skabt en pludselig mangel på grise i Tyskland, hvilket har presset slagterierne til at hæve afregningspriserne til landmændene. De tyske afregningspriser vil næppe falde i de nærmeste uger, og det er vanskeligt for Danish Crown at nå op i nærheden af det aktuelle tyske niveau, siger chefanalytiker Hans Fink, Agromarkets til mediet.
Problemet bunder i, at Danish Crown sælger meget til markeder, hvor der ikke er mangel på svinekød, og derfor kan de ikke - som tyskerne – presse priserne i vejret.
De seneste uge har slagterierne i Tyskland haft en svinekødsafregning på næsten tre kroner mere pr. kilo end den tilsvarende hos Danish Crown.