Ny tendens: Butiksdøden rammer også større byer
Ifølge Dansk Erhverv er ”butiksdøden” ikke længere en tendens, der primært forbindes med de små provinsbyer - også de større byer er ved at blive ramt.
Det skriver JyllandsPosten.
- Vi ser en tendens i retning af, at de mellemstore byer også må give op. Færre butikker i de mellemstore provinsbyer og større koncentration i de store byer er en tendens, som vi vil se mere til i de kommende år, siger Henrik Hyltoft , markedsdirektør hos Dansk Erhverv, til JyllandsPosten.
Henrik Hyltoft fortæller desuden til mediet, at mange af de større byer kæmper om de samme kunder, men den betragtning deler Per Nyborg, administrerende direktør hos Institut for Center-Planlægning, ikke. Han bekræfter dog, at butiksdøden også rammer de større byer nu.
Ifølge Dansk Erhvervs analyse er der mellem 2008 og 2016 blevet 3000 færre butikker i Danmark.