23948sdkhjf

Minister vil stramme grebet om gadesælgere

Erhvervsminister Rasmus Jarlov vil nu have en troværdig registrering af det brogede marked og samle myndighederne for at få styr på reglerne

Myndighederne har ikke et troværdigt overblik over omfanget af gadesælgere i Danmark. Men det skal der nu gøres noget ved, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Politiken.dk.

- Det er vigtigt, at mobile gadesælgere er registreret af hensyn til myndighedernes mulighed for at kontrollere blandt andet fødevaresikkerheden og de skattemæssige forhold, siger Rasmus Jarlov til Politiken.

I 2007 blev næringsloven liberaliseret, hvilket åbnede markedet for gadesalg. Samtidig blev det gjort lovpligtigt at lade sig registrere som gadesælger, og siden 2012 har Erhvervsstyrelsen administreret et åbent register, så myndigheder kan kontrollere de erhvervsdrivende på hjul, der sælger fra gader, pladser og markeder.

Men som Politiken har beskrevet, stemmer antallet af registrerede gadesælgere ikke overens med registreringerne i Fødevarestyrelsen og Københavns Kommune. Således er der kun registreret 162 landsdækkende gadesælgere i Erhvervsstyrelsens register.  Københavns Kommune alene har i år udstedt 500 tilladelser til gadesalg, mens Fødevarestyrelsen har registreret over 1.000 mobile fødevarevirksomheder på landsplan.

- Der bør være en højere grad af ensartethed mellem myndighedernes tal. Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at der kan være forskellige årsager til, at der er så stor forskel. Det kan for eksempel skyldes, at en anmelder glemmer at registrere sig de relevante steder, eller at de ikke ønsker at gøre brug af den tilladelse, som de har fået af kommunen, siger Rasmus Jarlov til Politiken.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094