23948sdkhjf

Mand accepterer fængselsstraf for røveri af seks øl

Personalet i en kiosk i Vallensbæk blev torsdag udsat for flere forsøg på tyveri og til sidst et røveri.

Et stort og vedvarende ønske om gratis øl har fredag resulteret i otte måneders fængsel til en mand fra Brøndby.

Ikke mindre end tre gange torsdag morgen forsøgte den 32-årige mand at stjæle seks øl fra en kiosk i Vallensbæk.

I første omgang afværgede en butiksekspedient forbrydelsen ved at tage øllene fra manden og tilkalde politiet.

Da manden kort tid efter vendte tilbage, blev han bortvist en gang til. Han kvitterede ved at true personalet og fornærme politifolkene. 

Det fik dog tilsyneladende ikke manden til at miste modet - eller lysten til øl. Cirka 45 minutter senere var han i hvert fald på plads igen. Og denne gang havde han medbragt en kniv.

Manden skubbede en ekspedient og brugte kniven til at true sig til de seks øl, og dermed ændrede episoden karakter fra tyveri til røveri.

Fredag morgen blev den 32-årige så fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup, og her valgte han at tilstå det hele.

- Retten idømte ham en straksdom på otte måneders ubetinget fængsel på stedet - og den valgte han at modtage, siger anklager Teuta Memeti i en pressemeddelelse.

Den dømte blev varetægtsfængslet efter dommen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097