23948sdkhjf

Ø-pas revet væk: Turister strømmer til danske øer

Øerne melder om flere turister, højere omsætning og fulde færgeafgange.

De danske øer fik for to år siden deres eget pas.

Det er blevet så stor en succes, at passene hvert år bliver revet væk af turisterne, der strømmer til øerne, som oplever flere besøgende, mere aktivitet og øget omsætning i butikker og restauranter.

I år er ingen undtagelse. Hos Landdistrikternes Fællesråd melder formand Steffen Damsgaard om, at oplaget for 2018 næsten er udsolgt.

Det fortæller organisationen i en pressemeddelelse. 

- Jeg glæder mig over, at ø-passene igen i år er blevet revet væk af danskerne. Det betyder nemlig flere turister, mere aktivitet og højere omsætning i butikker og restauranter på øerne, siger han og fortsætter:

- Øerne har hver for sig et unikt brand som flere og flere heldigvis er ved at få øjnene op for. Den fælles markedsføring af øerne bærer frugt, og den indsats vil vi fortsat styrke.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og medlem af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer Mette Hjermind Dencker tager rundt til alle de 38 øer, der er en del af ø-passet.

I denne uge går turen bl.a. til Fur, Egholm, Læsø og Anholt.

De positive tendenser vækker genklang hos Sammenslutnigen af Danske Småøer, som er interesseorganisation for 27 danske, beboede småøer.

- Det er mit umiddelbare indtryk, at der er rigtig mange turister på småøerne i år. Selv om vi på øerne synes, at al slags vejr er til ø-besøg, så er der ingen tvivl om, at denne sommers gode vejr får endnu flere til at tage færgerne til øerne - enten for en enkelt dag eller et længere ophold. Det danske sommervejr er også rigtig godt for lystsejlerne, så ø-havnene er fyldt med sejlskibe, siger formand Dorthe Winther.

Flere turister betyder flere færgekunder

Også hos Danske Rederier, der er branche- og arbejdsgiverorganisation for dansk skibsfart, oplever man mere aktivitet på færgerne, som sejler til de danske øer.

- Færgerne kan bestemt mærke, at det er blevet sommer, og både danske og udenlandske turister besøger de danske øer. Færgerne er livlinjen til øerne, og vi har sørget for, at de rejsende har fået ø-passet. Besøg på øerne giver gode oplevelser for turisterne, og ø-boerne mærker det øgede lov på øerne. Det gælder i øvrigt både i højsæsonen og udenfor skolernes sommerferie, hvor man har kunnet mærke de seneste års succes med det forhøjede billettilskud, siger direktør Jacob K. Claesen.

I ø-passet er hver ø præsenteret med kort, foto, faktaoplysninger om, hvad der kan ses og opleves på øen samt en QR-kode til øens hjemmeside.

I et blankt felt ved præsentationen af den enkelte ø kan turisten fra en plade på havnen eller færgen gnide en silhuet af øen over med en særlig pen og på den måde samle på ø-mærker.

Denne gimmick er turisterne vilde med og konkurrerer gerne med familie og venner om, hvem der har besøgt flest øer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078