23948sdkhjf

Konkursramt bolighus kører videre

Ejer af østjysk bolighus køber konkollegas konkursbo.

Bolighuset Grenaas indehaver, Sten Petersen, overtager det konkursramte Auning Boligmontering. Det skriver amtsavisen.dk.

- Vi har indgået en aftale, hvor Sten Petersen har købt varelageret samt retten til at drive forretning fra i de lokaler på Østergade, hvor bolighuset indtil nu har været placeret. Hans plan er at fortsætte med at drive møbelforretning fra adressen i Auning, siger kurator i Auning Boligmonterings konkursbo, Søren Christensen Volder, til avisen. 

Sten Petersen fortæller til amtsavisen, at fremtidsplanerne for Auning Boligmontering ikke er på plads endnu. Det står dog klart, at der vil være åbent i weekenderne resten af juli måned.  

Varelager til små 3 millioner
Inden overtagelsen var der flere bud på Auning Boligmonterings varelager, som ifølge kurator havde en kostværdi i underkanten af 2,8 mio. kr.

Indehaveren af Auning Boligmonterings indehaver selv konkursbegæring den 14. juni. Dermed blev bolighusets fire ansatte sendt hjem. 

Auning Boligmontering havde i 2016/17 et overskud på 54.000 kroner efter skat, mens det i 2015/16 var på beskedne 9.000 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.183