Ilse Jacobsen dropper tv-iværksætterprojekt
Efter halvandet år er samarbejdet slut.
For 18 måneder siden indgik gummeistøvledronningen Ilse Jacobsen en aftale med havefirmaet Urban Garden Company, efter sidstnævnte optrådte i DR-programmet Løvens Hule.
Men nu trækker Ilse Jacobsen sig fra projektet, fortæller havefirmaets direktør og medejer Peter Tom-Petersen til Finans.dk.
Indtil maj ejede Ilse Jacobsen mellem 33,33 procent og 49,99 procent af virksomheden og sad også i Urban Garden Companys bestyrelse.
Urban Garden Company har ikke yderligere kommentarer til Ilse Jacobsens exit.