23948sdkhjf

Drama i Helsingør: Forening går solo

Detailhandelsforeningen må se Helsingør Handel afbryde samarbejdet

Paraply-organisationen Detailhandelsforeningen i Helsingør Kommune ærgrer sig, efter cityfireningen Helsingør Handel har meldt sig ud af samarbejdet.

Det skriver Helsingør Dagblad.

- Udmeldingen fra Helsingør Handel er ærgerlig. Ikke mindst set i lyset af, at den tidligere formand for Detailhandelsforeningen brugte otte år på at samle detailhandlen i hele kommunen og centrene i én gruppe. Det ligger vel også lidt i tiden at prøve at samarbejde og ikke skille sig ud, siger Claus Nissen, formand for Detailhandelsforeningen, til Helsingør Dagblad.

Claus Nissen vil nu indkalde til et bestyrelsesmøde i Detailhandelsforeningen, hvor han vil sondere terrænet. Det sker for at finde ud af, om shoppingcentrene i kommunen har mere til fælles end de har med Helsingør Handel.

Han understreger, at Helsingør Handel altid er velkommen tilbage, men Piet Petersen, bestyrelsesmedlem i Helsingør Handel, siger til Helsingør Dagblad, at Helsingør Handel i øjeblikket befinder sig i en proces, hvor man har brug for at have sit eget talerør.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079