Ny Normal trak lange køer
Øsamfund har fået deres første Normal-butik.
Lørdag 9.30 slog butikskæden Normal dørene op til deres første butik på Bornholm. Op i mod 300 kunder ventede i kø, der strakte sig gennem parkeringspladsen, skriver Bornholms Tidende, der også var til åbningen.
Butikken er 400 kvadratmeter stor og har adresse i Rønne ved siden af byens shoppingcenter Snellemarkcenteret.
Den første Normal-butik åbnede i Danmark i 2012. Kæden har over 80 butikker på landsplan.