Ro's Torv tilføjer elektronikbutik
Der er snart nye muligheder på elektronikfronten på Ro's Torv. Her flytter der nemlig snart en Humac-butik ind.
Det skriver Roskilde Avis.
- Det glæder vi os meget til. I takt med, at elektronikbutikker er forsvundet, synes vi, at det er noget, vi mangler i centret, fortæller centerchef Lisbeth Wilstrup til avisen.
Hun tilføjer, at der er flere nye butikker på vej til centret i Roskilde.