23948sdkhjf

Experimentarium flytter ind i Bryggen

I juli måned rykker Experimentarium og Statens Naturhistoriske Museum for en stund ind i shoppingcentret Bryggen i Vejle med en rejseudstilling.

Under overskriften ’Forskning på farten’ vil gæsterne i shoppingcentret Bryggen i Vejle fra den 30. juni til den 9. august kunne blive klogere på historier fra den naturhistoriske forskningsverden.

Det fortæller centret i en pressemeddelelse. 

Udstillingen bliver sat op på 1. sal i Bryggen, og den er sammensat af genstande fra Statens Naturhistoriske Museum og en installation fra Experimentarium.

Formålet med udstillingen er at bringe forskningen helt tæt på borgerne. Aldrig før har man i Danmark udstillet så mange originale genstande uden for museer.

- Vi forsøger hele tiden at give vores gæster i Bryggen en interessant oplevelse, og det gælder både børn og voksne. Med udstillingen Forskning på farten rammer vi begge målgrupper, og helt i tråd med vores strategi for vores aktiviteter i Bryggen, så kan man blive lidt klogere efter en tur gennem udstillingen, fortæller Linda Schulz, marketing koordinator i Bryggen.

Bliv klogere mens du shopper

Der bliver opstillet seks montre med hver sit forskningsprojekt.

Hver montre fortæller en historie fra den naturhistoriske forskningsverden, og indeholder ægte genstande som f.eks. kranier og forskellige dyrearter i sprit.

Det er f.eks. et girafhjerte, løvehjerte og en kranspulsåre fra en elefant. Man kan se kranier fra en isbjørn, bavian, bæver, delfin, tun, krokodille og piratfisk og opleve andre spændende ting fra naturhistorien.

- Udstillingen har også interaktive elementer, hvor de besøgende f.eks. kan måle deres hjerterytme via en EKG-måler, og så sammenligner den din hjerterytme med en elefant, giraf eller hvals. Med ’Forskning på Farten’ behøver vejlenserne ikke rejse til København for at opleve unikke naturhistoriske genstande, de kan i stedet opleve dem lige her midt i Vejle, påpeger Linda Schulz. 

Ved hver udstillingsmontre vil publikum blive præsenteret for fun-facts og forskningsmæssige spørgsmål, som f.eks. at et menneskehjerte slår ca. 100.000 gange i løbet af en dag, at gamle isbjørnekranier kan afsløre forurening på Arktis, at det var en dansker, som beviste, at kæmpeblæksprutter findes, at man i Grønland har fundet tegn på det første liv på jorden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069