23948sdkhjf

Maj slår alle pant-rekorder

Maj var den mest solrige i 100 år - og det gode vejr fik danskerne til at drikke ekstra meget.

Maj måned har på mange måde været ud over det sædvanlige.

Ikke bare i forhold til varmegrader men også i forhold til pantemballager.

Når solen skinner, og det er varmt, drikker danskerne ekstra meget. Og de mange tomme dåser og flasker med pant på skal bagefter afleveres til genanvendelse, og det har givet tryk på hos Dansk Retursystem, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Danskerne har afleveret rekordmange tomme flasker og dåser i maj måned. Det betyder også, der er flere supermarkeder, restauranter osv., der skal have hentet tomme emballager, og de skal have hentet større mængder. Derfor kører vores indsamlingsbiler lige nu flere timer på vejene, så vi kan få det hele med, siger Marlene Fris, markedsdirektør i Dansk Retursystem.

4 mio. hver dag i maj

Antallet af pantemballager er stødt stigende, men det er taget et stort nøk opad i maj 2018.

Her indsamlede Dansk Retursystem 4 mio. flasker og dåser om dagen - mod knap 3,5 mio. sidste maj. Det er en stigning på næsten 16 pct.

Generelt er danskerne rigtig gode til at pante, idet 9 ud af 10 tomme dåser og flasker kommer retur.

Sidste år indsamlede Dansk Retursystem 1,2 mia. dåser og flasker. Det sparede naturen for 114.000 tons CO2.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083