Sommermode fra Heidi Klum og Lidl
Som en del af "Lidl Fashion Week" lancerer Heidi Klum i samarbejde med Lidl søndag d. 17. juni den fjerde "esmara by Heidi Klum" kollektion #letslovesommer.
Kollektionens lette og luftige tekstiler, stilfulde mønstre, cool denim, muntre frynser, farverige pompoms og orientalske ornamenter udstråler ren sommerstemning, skriver Lidl i en pressemeddelelse.
- Bohemian-stilen er den perfekte modetrend til det danske sommervejr. Vi er glade for, at vi i samarbejde med Heidi Klum kan tilbyde et trendy sommerlook fra Heidis nye hjem, Californien, til alle vores kvindelige kunder – unge som voksne, siger indkøbsdirektør for Lidl, Mikko Forsström.
#letslovesommer-kollektionen fra ”esmara by Heidi Klum” indeholder ni forskellige styles til kvinder, samt fem styles til piger og sandaler til Lidl-priser fra 29 kroner til 149 kroner.
Kollektionen er tilgængelig i alle Lidls 112 butikker fra søndag d. 17. juni og så længe lager haves.