23948sdkhjf

Espresso House åbner kaffebar på Rigshospitalet

Patienter, pårørende og personale kan se frem til at styrke sig på friskbrygget kaffe af høj kvalitet, når Espresso House i august slår dørene op til en helt ny kaffebar på Rigshospitalet.

Det fortæller kaffekæden i en pressemeddelelse. 

Og kaffen falder på et tørt sted:

- Vi har i dag en kaffecykel, som er en stor succes, men hvor hurtigt vi end træder i pedalerne, kan den ikke følge med efterspørgslen efter friskbrygget kaffe. Derfor glæder vi os til at kunne supplere vores løsning med en rigtig Espresso House kaffebar, fortæller Lars Buhl, souschef i Servicecentret på Rigshospitalet. 

Første af sin slags

Det er den første kaffebar af sin slags på et dansk hospital, og hos Espresso House glæder man sig over at åbne sin næste kaffebar netop her. 

- Vores mål er at give verdens bedste kaffeoplevelser til verdens bedste gæster, og vi håber at kunne give alle på Rigshospitalet lidt at varme sig på i form af både smil og specialkaffe af høj kvalitet, siger Nickolas Krabbe Bjerg, CEO i Espresso House Danmark.

 Udover kaffen vil man i kaffebaren også kunne købe et udvalg af te, kolde drikke, kager, salater og sandwiches.

Kaffebaren vil ligge i stueplan ved opgang 4 og forventer at åbne i slutningen af august 2018

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078