23948sdkhjf

Rekordmaj hev salget i vejret hos 7-Eleven

Hos 7-Eleven blev den solrigeste måned nogensinde den bedste maj for kæden i mange år. Især is og kolde drikke var en sællert.

Maj tyvstartede sommeren, og de mange solskinstimer og høje temperaturer lokkede danskerne på gader, i parker og på kajkanter for at nyde solen.

Det gode vejr har smittet positivt af på 7-Eleven, der har haft den bedste maj måned i fem år, når man ser på omsætningen.

Specielt is og kolde drikke hev salget i vejret. Kæden solgte 30 pct. mere is og kolde drikke sammenlignet med maj sidste år.

Men også wraps, salater og sandwich gik som varmt brød i forårets sidste måned – faktisk var der også her tale om salgsrekord.

 Ifølge Commercial Director hos 7-Eleven Morten Vedel egner 7-Elevens sundere udvalg af mad på farten sig fortrinligt til den spontane picnic eller tur på stranden:

- Jeg tror, folk har brugt disse sundere to-go løsninger til en hurtig picnic i skoven eller til at tage med på stranden, siger Morten Vedel, og tilføjer:  

- Flere og flere danskere har oplevet, hvordan vores samarbejde med Cofoco- og Palæo-restauranterne har løftet kvaliteten og udvalget af vores mad signifikant.

Det gode vejr og de lange lyse aftner har også smittet af på aften- og nattesalget hos kæden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08