Nyt gigantunderskud i Jensens Bøfhus
Men nu tror ledelsen på overskud i 2019
Egenkapitalen røg på den baggrund ned på minus 155 millioner kroner, og bøfkæden holdes kun i live af lån fra banken og fra velvillige fynske forretningsfolk.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge avisen får virksomheden også underskud i år, men regner så med et overskud i 2019, når den nye ledelse har fået en omfattende genopretningsplan på skinner.
- Det er et stort og dyrt arbejde at vende udviklingen. Men vi er på rette vej - jeg tvivler slet ikke på, at der er plads til Jensens Bøfhus, og at kæden kommer til at give overskud igen i 2019, siger bestyrelsesformand Torben Frigaard Rasmussen til avisen. Han vil ikke udelukke, at kæden begynder at åbne nye restauranter, når den store omlægning er på plads.
Knas med værdierne
Torben Frigaard Rasmussen tiltrådte i oktober 2017, cirka samtidig med at Dorte Gleie overtog posten som administrerende direktør fra stifteren af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen.
Siden da har redningsplanen, der bliver eksekveret i samarbejde med det engelske konsulentfirma Anpro, medført lukning af en stribe restauranter. I alt skal der efter planen lukkes cirka 10, så antallet kommer ned på cirka 30,
En stor del af 2017-underskuddet hænger ifølge Fyens Stiftstidende sammen med, at virksomheden har solgt ud af en lang række aktiver, men at de slet ikke har indbragt så meget, som de var opført til i regnskabet. Sammen med engangsomkostninger tegner disse nedskrivninger sig for 94 millioner kroner af underskuddet.
Redningsplanen indebærer også en kraftig reduktion af udgifterne - ikke mindst på kædehovedkvarteret i Odense, hvor bemandingen er mere end halveret fra de 46 i 2016 til 20 i dag.