23948sdkhjf

Nemlig.com indgår samarbejde med Arnold Busck

Onlinesupermarkedet arbejder med en strategi om flere nonfood-produkter i sortimentet.
Fra i dag d. 8. juni er det ikke kun hjemmets dagligvarer forbrugerne kan købe hos nemlig.com, nu kan de også få Arnold Buscks bestsellere med i leveringen.

Danmarks største kapitalejede boghandlerkæde åbner specialbutik på nemlig.com med bestsellere inden for forskellige kategorier som; romaner, fagbøger, biografier, kogebøger og vinbøger m.fl.

bøgerne som leveres med kundernes andre dagligvarer, er der landdækkende bytteservice, og bøgerne kan derfor byttes i en af Arnold Buscks 30 butikker over hele landet.

- Ligesom vi har flere salgskanaler i den fysiske verden med vores mange butikker ønsker vi nu at styrke vores salgskanaler på nettet. Vi er derfor rigtig glade for vores nye samarbejde med nemlig.com, som jo er en af Danmarks største onlinebutikker. Vi gør det dermed endnu nemmere for vores mange kunder, at købe den nyeste bestseller, en lækker kogebog eller en værtindegave til weekenden, mens de handler deres dagligvarer på nemlig.com, siger Helle Busck Fensvig, adm. direktør hos Arnold Busck.

Nemlig.com udvider nonfood-sortimentet
Med den stigende konkurrence om kunderne har nemlig.com stort fokus også på nonfood.

Sortimentet på mere end 11.000 varenumre udvides hele tiden, og med den nyåbnede Arnold Busck specialbutik er online-supermarkedet blandt andet leveringsdygtige indenfor køkkenudstyr, grilludstyr,
festartikler, legetøj og nu også bøger.

- Vi er rigtig glade for vores nye samarbejde med Arnold Busck. Vi tror bestemt, at det vil skabe værdi for kunderne, at de nu kan sidde og handle dagligvarer og samtidig lige købe en bog til ferien eller en
fødselsdagsgave, som oveni i købet kan byttes i alle Arnold Buscks butikker. Arnold Busck er Danmarks største kapitalejede boghandlerkæde, og vi er meget stolte over, at de ønsker at være med på vores spændende rejse, siger Stefan Plenge, CEO i Nemlig.com.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08