23948sdkhjf

Ikea indgår designsamarbejde med Lego

I år er samarbejder med danske Lego og tyske Adidas blandt Ikeas helt store nyheder.
Årets største Ikea-begivenhed for journalister, Democratic Design Days 2018, finder i disse dage sted i det svenske hovedkvarter for samle-selv-møbler.

For mere end 200 journalister fra hele verden præsenterer Ikea de kommende års designsamarbejder og kollektioner, og i år byder det svenske møbelhus på nogle helt særlige af slagsen - blandt andet et samarbejde med danske Lego.

- Democratic Design Days er et smugkig på Ikeas kommende kollektioner og projekter, og her deler vi desuden ud af den viden og de indsigter, der går forud for møbler og boligtilbehør, der står i hjem over alt i verden. På Democratic Design Days sætter vi retningen for de kommende år, og i år er vi stolte af at kunne præsentere spændende samarbejdspartnere som Lego, Adidas, Unyq og Olafur Eliasson, siger Rikke Andersen, Corporate Communicator hos Ikea Danmark.

Sport, mode, kunst og gaming i Ikea
Ikea bevæger sig desuden ind på både sport, mode, kunst og gaming, da Little Sun, den tyske designer Stefan Diez og skolen for e-sport, Area Academy, også er blandt de kommende designsamarbejder, der netop er annonceret den 7. juni 2018.

Democratic Design Days 2018 foregår den 7. og 8. juni i Ikeas hovedkvarter i Älmhult, Sverige. Udover særkollektionerne bliver Ikeas resterende kollektioner for de kommende år også præsenteret.

Ikea opdaterer løbende om designsamarbejder og kommende kollektioner på ikea.today.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109