23948sdkhjf

Bombetrussel lukkede City Vest i Brabrand

En bombetrussel på en seddel fik politiet til at evakuere butikscenter. Truslen viste sig at være falsk.
Østjyllands Politi evakuerede onsdag eftermiddag City Vest på Gudrunsvej i Brabrand efter en bombetrussel.

Men efter godt tre timer kunne alarmen afblæses, da en undersøgelse af butikscenteret med blandt andet bombehunde ikke afslørede noget mistænkeligt.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Politiet modtog en anmeldelse om bombetruslen klokken 15.43. En vagt havde fundet en seddel i et prøverum, hvor der stod, at der ville springe en bombe.

Politi, brandvæsen og ambulancer blev sendt til City Vest, der blev evakueret og afspærret. Men kort efter klokken 19 kunne alarmen afblæses.

- Det er endnu uvist, hvem der har forfattet den seddel, som satte både politi og beredskab på arbejde. Men Østjyllands Politi undersøger sagen nærmere.

- Vedkommende kan nu stå til en sigtelse for at have indgivet en falsk trussel, hedder det i en pressemeddelelse fra politiet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079