23948sdkhjf

Synoptik med stærkt 2017-resultat

2017 bød for Synoptik A/S på vækst i alle markeder og en styrket bundlinje i et ellers presset retailmarked.
Synoptiks direktør Lars Tandrup, der tiltrådte for knap et år siden, kan se tilbage på et 2017 præget af vækst og en stærk indtjeningsgrad i et ellers presset marked.

Omsætningen rundede godt to milliarder DKK – hvoraf Synoptik kunne notere sig et resultat for året på DKK 198 millioner, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Dermed voksede Synoptik for sjette år i træk på både top- og bundlinje, og væksten blev opnået på tværs af alle kædens markeder i Skandinavien – og på tværs af nye og eksisterende butikker.

Lars Tandrup mener, at nøglen til de gode resultater skal findes i Synoptiks forretningsmodel, hvor kæden investerer i at styrke oplevelsen igennem hele kunderejsen.

- Vores 2017-resultat – og måden, vi er kommet ind i 2018 på – bekræfter mig i, at Synoptik kan komme rigtig langt med fokus på høj faglighed og personlig service. Kunderne sætter pris på troværdig og professionel rådgivning. Når vi kombinerer dét med høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, opnår Synoptik den unikke position i markedet, som baner vejen for fortsat stærke finansielle resultater, siger Lars Tandrup, der er administrerende direktør i Synoptik.

Synoptik har de foregående år satset stort på at udvikle kundeoplevelsen – blandt andet ved at investere i branchens mest avancerede optiske udstyr. Det har givet Synoptik mulighed for at tilbyde kunderne yderligere tryghed omkring deres syn gennem et omfattende sundhedstjek – som supplement til synsprøven.

Fokus på fortsat vækst
Synoptik har fortsat vækstambitioner, der drives af yderligere investeringer i kunderejsen, opkøb af kæder og selvstændige optikere samt fortsat oprustning af medarbejdernes kompetencer.

Et vigtigt grundlag for sidstnævnte bliver at udvikle kædens i forvejen højt uddannede medarbejdere med udgangspunkt i et uddannelsesprogram.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115