23948sdkhjf

Købmand er blevet et levende varemærke

Købmand Hansen fra Henne Strand får børn opkaldt efter sig. Fredag fejrer hele byen hans jubilæum.
Fredag fejrer Købmand Hansen, eller Niels Kristian Hansen, sit 50 års jubilæum som købmand i Henne Strand.

Og det sker med med et leben, der er en legende værdig, når hele hovedgaden bliver spærret af og en scene sættes op til blandt andet Onkel Reje og Dodo and the Dodos.

Det fortæller jv.dk .

Niels Kristian Hansen er kendt som Købmand Hansen, og en tegning af hans ansigt pryder butikkerne af samme navn.

Det har været med til at gøre ham til et levende varemærke i en grad, hvor folk stopper ham på gaden for at få autografer og selfies med ham. Der er endda to børn, der er blevet opkaldt Niels Kristian efter ham.

Idéen til ”Købmand Hansen” var dog hans forgængers idé.

- Han gav mig to gode råd. 1) Lad aldrig kunderne drikke øl i bagbutikken og 2) Fra den første dag, du overtager, er du kun "Købmand Hansen", siger Købmand Hansen og tilføjer at etteren viste sig at være sværere at gennemføre, end han havde troet.

I dag overstiger Niels Kristian Hansens forretninger 200 medarbejdere i højsæsonen og en omsætning over 100 millioner kroner.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11