23948sdkhjf

Rotteproblem kommer konkurrenten til gode

SuperBrugsen og den lokale bager i Tinglev er lukket på fjerdedagen på grund af en genstridig rotte.
Lørdag blev en rotte spottet på videoovervågningen i den bygning, der huser SuperBrugsen og Brogaards Bageri deler på Centerpladsen i Tinglev, og det er grunden til, at de to butikker nu er lukkede på fjerdedagen.

Det skriver JydskeVestkysten Aabenraa.

Og den situation kommer nabobutikken Fakta til gode.

-Vi har altid travlt, men lige nu har vi ekstra travlt. Det har selvfølgelig betydet, at vi har flere kunder lige nu, men det er ikke den måde, vi ønsker det på. Vi ønsker ikke at vækste på den måde, siger René Henningsen, der er butikschef i Fakta i både Tinglev og Skærbæk.

Det er ikke første gang, at der har været problemer med rotter i bygningen. I november sidste år kostede det SuperBrugsen tæt på en kvart million at holde lukket på grund af en rotte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093