23948sdkhjf

Boconcept jagter vækst: Retter blikket mod Kina og USA

Særligt Kina bliver et fokusområde de kommende år

Kursen er sat mod vækst hos den danske møbelproducent og franchisegiver Boconcept, der ifølge Herning Folkeblad har en række butiksåbninger i tankerne.

Blandt andet har møbelproducenten konkrete planer om en markant øgning i antallet af butikker i Kina over de næste år.

Dertil kommer planer for Australien, Indien og USA, hvor Boconcept i dag har relativt få butikker. Også her forventer kæden at sætte større fodaftryk i fremtiden.

- Vi er i øjeblikket i 65 lande, så det er ikke let at finde lande, hvor vi ikke er. I stedet er opgaven at finde flere placeringer på de eksisterende markeder, og der er mange muligheder. Vi har ansat forretningsudviklere på vores nøglemarkeder, som aktivt kigger efter nye franchisepartnere og placeringer i de byer, hvor vi ved, at de kan blive succesfulde, siger administrerende direktør Anton van de Putte til mediet.

Anton van de Putte kom til møbelkæden i september sidste år - omtrent samme tidspunkt som kapitalfonden 3i, der købte hele møbelkæden i efteråret 2016, afslørede planer om en helt ny strategi. 

Af konkurrencehensyn vil Anton van de Putte ikke løfte sløret for detaljerne i den nye strategiplan.

De overordnede linjer omfatter dog netop en række butiksåbninger. I den forbindelse forudser direktøren, at en af udfordringerne kan blive at finde de rette franchisetagere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1