23948sdkhjf

DF vil stoppe for salg af tobak til festivaler

Rådmand vil gøre det sværere for unge at få fat på cigaretter, når de er til festival.
Fremover må der ikke blive solgt tobak til festivaler i Aarhus.

I hvert fald ikke hvis det står til Dansk Folkeparti.

Onsdag skal byrådet i Aarhus diskutere et forslag fra sundhedsrådmand Jette Skive (DF) om, at det skal være en fast del af alle de aftaler, som Aarhus Kommune indgår med arrangører af musik- og kulturfestivaler, at der ikke må sælges tobak til arrangementerne.

- På landsplan er der 40 unge mennesker, der begynder at ryge hver eneste dag. Det er 40 for mange, så jeg vil gerne sætte ind der, hvor vi ved, at de får deres debut. Det er blandt andet på festivaler. Det er også her, at dem, der er holdt op, risikerer at falde i, siger Jette Skive til TV2 ØSTJYLLAND .

Baggrunden for forslaget er Den Danske Sundhedsprofil, som netop er kommet med tal for danskernes sundhed, der viser, at flere unge i aldersgruppen 16-24 år er begyndt at ryge.

Hensigten med forbuddet er at gøre det sværere at få fat på cigaretter.

- Jeg vil ikke have rygestop på festivaler. Det er utopi. Men vi kan gøre det sværere at få fat på dem, så det kan være, at man ikke bliver fristet til at begynde, siger Jette Skive.

Jette Skive ved endnu ikke, hvordan forslaget om at stoppe salg af tobak til festivaler vil blive modtaget, når det kommer på som punkt 40 til byrådsmødet, der begynder onsdag klokken 16.00.

- Men jeg forventer, at man følger sund fornuft. Ellers havde jeg ikke stillet forslaget, siger Jette Skive.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078