23948sdkhjf

Nu bliver indre Haderslev videoovervåget

Kameraerne bliver sat op i nærmeste fremtid.
Sidste sommer hærgede ballademagere med stenkast og slåskampe i Haderslevs bymidte, men de er tilsyneladende ikke er vendt tilbage i år.

Alligevel vil politiet i byen gennemføre et omfattende overvågningsprojekt, hvor den centrale Nørregade skal videoovervåges med et ukendt antal kameraer.

Det skriver jv.dk .

Egentlig havde politiet afvist videoovervågningen, men politikere fra blandt andet Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti pressede på over for projektet, der nu bliver gennemført med penge fra en særlig pulje, som regeringen har oprettet i samarbejde med Dansk Folkeparti.

- Der har i lang tid været en efterspørgsel efter kameraer, og nu kommer de. Forhåbentlig kan de få en forebyggende indsats og være med til at sikre, at folk forstår, at det ikke kan betale sig at lave ballade eller begå kriminalitet, siger borgmester H. P. Geil.

Kameraerne bliver sat op i den nærmeste fremtid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078