23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

JKE Design opruster med ny butik i Nordjylland

Den lokale erhvervsafdeling rykker i samme omgang til ny adresse

JKE Køkkencentret i St. Ajstrup i Himmerland, der går under navnet Køkken- og Hvidevarebrugsen, har pr. 1. maj overtaget JKE Design på Hjørringvej i Brønderslev.

- JKE Design har i Nordjylland en markedsandel på 10 procent. Der er rigtig god gang i salget af køkkener, fortæller salgs- og marketingchef Claus Nielsen hos JKE i St. Ajstrup - og nu altså også i Brønderslev.

Antallet af medarbejdere i Brønderslev udvides fra to til seks. JKE St. Ajstrups erhvervsafdeling, der i dag har til huse på Frederikshavnsvej i Hjørring, rykker også til Brønderslev.

- Vi har et stort salg til boligforeninger, håndværkere, entreprenører - i det hele taget vokser det professionelle marked voldsomt lige nu. For tiden er der store projekter i Aalborg, Frederikshavn, Nørresundby og Hjørring, hvor der bygges meget, siger Claus Nielsen.

Det nye team i Brønderslev ser masser af vækstmuligheder i Nordjylland. Alene udsigten til 40.000 nye indbyggere inden for 10 år i Aalborg giver ekstraordinære mange muligheder for at øge salget af køkkener.

Derfor bliver der også løbende investeret millioner i den 10.000 kvadratmeter moderne fabrik i Jerslev. JKE tæller i dag ca. 100 medarbejdere.

- Mange nordjyder vil gerne handle lokalt. I hverdagen går vi ikke selv og tænker på, at JKE er startet som en snedker-virksomhed i Jerslev i 1970, hvor vi håndbyggede hvert eneste køkken. Vi er bare fortsat med at dyrke det gode håndværk og vælge de bedste materialer på samme adresse i Jerslev, fortæller Claus Nielsen, der tidligere har været salgsdirektør på JKE i Jerslev.

- Vi kan føre megen erfaring med til Brønderslev. I mere end 25 år har JKE Køkkencentret i St. Ajstrup været kendt i hele Nordjylland og haft succes med at sælge køkkener og hvidevarer til nordjyderne.

JKE-forhandleren i den lille landsby St. Ajstrup er vokset og vokset, så køkkenforretningen i dag er én af Danmarks største med 4000 kvadratmeter.

- Vores DNA fra St. Ajstrup følger med til Brønderslev, fortæller Claus Nielsen.

- Køkkenbutikken i Brønderslev får en total renovering. Allerede om få dage begynder butikken med at sælge 11 udstillingskøkkener ud, så der kan blive plads til nye køkkener. Vi ombygger i etaper.

Butikken opdateres løbende fra nu og til efter sommerferien, fortæller Claus Nielsen, der glæder sig over, at den velkendte oprindelige McDonald’s-bygning er så velegnet som køkkencenter.

Tre erhvervskonsulenter fra Hjørring rykker 1. juli ind i Brønderslev. De har haft kontor i Hjørring, men Brønderslev er godt placeret til de mange byggeprojekter, som JKE leverer køkkener til.

JKE Design rykkede til Brønderslev i 2005, da McDonald’s lukkede sin restaurant. Der rådes over 450 kvadratmeter.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.172|instance-web03