Unge tyve narrede Bilka for stort beløb
Den ene arbejdede ved kassen og lod de andre køre igennem med stjålne varer.
Men succesen varede ikke ved, og nu er de fire mænd blevet dømt for forseelserne.
Det fortæller JydskeVestkysten Sønderborg.
Tyverierne foregik ved, at de tre unge mænd uden at betale kørte varer igennem den kasse, hvor den sidste sad.
Samlet stjal de for 70.000 kroner i perioden.
Det øvrige personales opmærksomhed blev vakt, da der forsvandt fem fjernsyn samme dag, og det fik dem til at kigge nærmere på videoovervågningen i butikken, og dermed blev tyvebanden opdaget.