23948sdkhjf

Dansk Supermarked lancerer ny lederuddannelse

Uddannelsen skal tiltrække unge, der ellers ville vælge universitetet.
Elever fra Føtex, Bilka, Salling og Netto går ofte videre som ledere - for eksempel har halvdelen af varehuscheferne startet deres karriere med en elevuddannelse.

På den baggrund lancerer Dansk Supermarked nu en ny Management Trainee-uddannelse, der har til formål at uddanne kommende ledere.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Udover at blive faglærte, får de samtidig en lederuddannelse som fundament for karrieren.

- Uddannelsen skal være det oplagte valg for unge, der gerne vil være ledere og ønsker at få et stærkt springbræt, siger Jon Skålerud, Senior HR Manager i Dansk Supermarked Group og ansvarlig for det nye forløb.

Han fortæller, at uddannelsen skal være et alternativ for unge, som ellers ville overveje en uddannelse på et erhvervsakademi eller et universitet, men som brænder for at lære i praksis og omsætte teorierne til resultater.

Uddannelsen skal rekruttere de mest talentfulde unge fra ungdomsuddannelserne.

Målsætningen er, at mindst 80 pct. skal fortsætte på koordinator- eller lederniveau efter den to-årige uddannelse.

En Management Trainee kan komme med mange forskellige baggrunde, men har nogle fællesnævnere: En ungdomsuddannelse på gymnasialt niveau eller en EUD/HG gennemført med et fagligt overskud, som gør dem parate til et krævende læringsforløb. De bliver også vurderet på deres forudsætninger for fremtidig faglig og ledelsesmæssig udvikling.

- Vi er på udkig efter unge, som vil arbejde ekstra målrettet og skabe en stærk karriere med salg, ledelse og drift allerede undervejs i uddannelsesforløbet. Måske som et alternativ til en lederuddannelse i forsvaret eller en akademisk uddannelse, uddyber Jon Skålerud.

Stærk kombination af teori og praksis
Uddannelsen vil veksle mellem ophold på Dansk Supermarked Groups uddannelsescenter, Bøgehøj og praktisk træning i varehus eller butik.

- Vi tror, at uddannelse er et rigtig attraktivt alternativ for mange. Muligheden for at lære business ved at lave business, få ledelsesansvar i en ung alder og åbne karrieremuligheder på tværs i en stor dynamisk virksomhed, må kunne tiltrække ambitiøse ledertalenter fra allerøverste hylde, siger Jon.

Uddannelsen er opbygget af otte moduler, som giver deltagerne de kompetencer, som fremtidens detailhandel kræver og et springbræt til videre uddannelse.

Det første modul starter efter sommerferien – og de første Management Trainees er allerede ansat.

Der er fortsat gode muligheder for at blive en del af holdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094