23948sdkhjf

To-go-koncept har overtaget slagterbutik

Lugten af kød hænger der endnu. Nu åbner butik med svinekød til folk på farten.

Snart åbner en ny street food-butik i Horsens, hvor travle kunder kan få en hånd-delle med på farten.

Makkerparret Robin Bjørnskov og Machai Gordon er netop ved at indrette Olivias Kitchen i de lokaler, hvor slagteriet Bjerre lå indtil september sidste år.

- Lugten af røget kød sidder da også stadig i vægge og lofter. Det kræver lidt Ajax at få det væk, og ellers er det jo bare en del af stedets historie, som mange lokale sikkert kan forholde sig til og tale med om, siger Robin Bjørnskov til Horsens Folkeblad.

Konceptet bliver sandwiches med danskproduceret svinekød, frikadeller og ribbensteg eksempelvis, samt mad til selskaber og firmaer.

Robin Bjørnskov driver desuden spisestedet Olivias, der også ligger i Horsens.

Olivia’s Kitchen åbner 24. maj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094