Endnu en Rema 1000-butik åbnet i Holstebro
Det skriver Holstebro Onsdag.
Borgmester H. C. Østerby (S) holdt tale ved åbningen, men overlod snoreklipningen til købmandens to børn. Den nye butik får fem faste medarbejdere samt 25 ungarbejdere under og over 18 år.
Til stede ved åbningen var også regionschef i Rema 1000, Poul H. Andersen, der kunne afsløre, at butikkens placering nær morgentrafikken på Herningvej har fået betydning for åbningstiderne.
- Den officielle åbningstid er fra klokken 8 til 21 i Rema 1000, men butikken her åbner allerede klokken syv, siger han til Holstebro Onsdag.