23948sdkhjf

Jollyroom går ind i Tyskland

Lanceringen er sket på rekordtid.
Jollyroom, Nordens største online forhandler af børne- og babyudstyr, etablerer sig nu i Tyskland, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Jollyroom satte sig tidligt målet om at blive Nordens største aktør indenfor børne- og babyudstyr, et mål der blev indfriet i 2016. Nu tager man skridtet videre, og det nye mål er at blive Europas største aktør. Tyskland er første skridt på vejen, og forventes at blive base for videre ekspansion. Vi vil udvikle virksomheden løbende og bygge sten på sten. Kontrol, kvalitet og langsigtet perspektiv er vigtigt, siger Ole Sauar, VD og grundlægger.

Håkan von Uckermann, Jollyrooms Ekspansionschef, skal stå for den nye satsning. Von Uckermann har et stort kendskab til handel både B2B og B2C og mange års erfaring indenfor international handel.

- Lanceringen på det tyske marked er sket på rekordtid i betragtning af markedets og sortimentets størrelse, siger von Uckermann.

- Samtidigt så gøres alt ud fra devisen om at bygge sten på sten, lære af processen og ikke tage unødige risici, fortsætter han.

- I de sidste par måneder er der blevet etableret et kontaktnet af bloggere og andre influencers, så nyheden om, at Jollyroom kommer til Tyskland, allerede har spredt sig. Vi har fået en utrolig varm velkomst, og gennemgående positive kommentarer både i forhold til vores kundeservice og varesortimentet, fortæller Annett Hanna, marketingassistent på Jollyroom.de.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078