23948sdkhjf

Genanvendt plastik skal bruges i designermøbler

Indsamlet plast fra verdenshavene bliver lige nu testet i fremstillingen af stole

Hos Letbæk Plast i Vestjylland har man i årevis arbejdet med genanvendt plast i produktionen af rør, kabler og brønddæksler.

Nu har virksomheden kastet sig ud i en ny opgave, hvor æstetikken i højere grad er i højsædet og arbejder nu på at udvikle skalstole i plastmateriale, der allerede har haft en levetid.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Projektet skal ende ud i sprøjtestøbte skalstole i plastmateriale, der stammer fra kasserede fiskenet indsamlet på kyster og i havene. Det kræver en ny teknik og håndtering af plasten, siger direktør i Letbæk Plast, Michael Bayer Thomsen.

- Det er rigtig svært at sprøjtestøbe i det her plast. Den plast, der indgår i fiskenet, har et lavt smeltepunkt og er beregnet til at blive presset ud i en tyktflydende form. Sprøjtestøbning kræver meget mere tyndtflydende plast, og det er det her som udgangspunkt ikke, så vi er ved at udvikle nye opskrifter, siger Michael Bayer Thomsen.

Baggrund i møbler
Michael Bayer Thomsen har en baggrund i møbelbranchen, og han har trukket i nogle tråde for at få drømmen om de bæredygtige møbler ud over stepperne. Lige nu er han i dialog med møbelfirmaet Wehlers, oplyser han.

I forvejen leverer Letbæk Plast dupper til Wehlers-møblernes bordben.

- Det kan se ud som en lille ting. Men de har overbevist dem om, at vi kan, siger Michael Bayer Thomsen.

De første stole forventes at være klar i begyndelsen af 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11