23948sdkhjf

Briter indfører dansk pantsystem for at mindske plastikaffald

Forslag om pant på engangsflasker og dåser forventes at træde i kraft i Storbritannien senere på året.
Storbritannien planlægger at indføre pant på engangsflasker og dåser.

Idéen er inspireret af det danske, svenske og tyske pantsystem, hvor forbrugerne får penge igen, hver gang en engangsflaske eller dåse indleveres.

Forslaget forventes at træde i kraft senere på året, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Britiske forbrugere køber op mod 13 milliarder plastikflasker om året. Flere end tre milliarder af disse bliver afbrændt, sendt på lossepladsen eller ender som forurening på gaderne og i havet.

- Vi kan ikke være i tvivl om, at plastik forvolder skade på vores havmiljø - det dræber delfiner, kvæler skildpadder og nedbryder vores mest værdifulde levesteder.

- Det er i den grad nødvendigt, at vi gør noget nu for at begrænse de millioner af plastikflasker, der dagligt kan genanvendes, udtaler miljøminister Michael Gove i en pressemeddelelse.

- Det er absolut nødvendigt, at vi handler nu for at håndtere denne trussel og begrænse de millioner af plastikflasker, der hver dag går uberørte hen, tilføjer han.

Siden 2015 har plastikposer i Storbritannien kostet knap 50 øre. Det har nedsat spildet af plastikposer.

Her hjemme blev det for nylig annonceret, at supermarkedskæden Netto indfører en ordning med pant på plastikposer. Panten indføres i første omgang i samtlige Netto-butikker på Fyn fra 16. april.

Her skal kunderne betale 50 øre ekstra for hver pose, så de koster henholdsvis to og tre kroner. Hvis den brugte pose afleveres i Netto, får kunden en krone retur.

Initiativet skal være med til at mindske plastikaffald i naturen.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095